Klubben er lukket fra 12. marts og foreløbig frem til efter påskeferien. Vi orienterer når vi ved, hvornår vi åbner igen.

For at forebygge coronaspredning er 1st Floors tilbud lukket

Bliv hjemme i påsken

  • En effektiv indsats mod spredning af COVID-19 i Danmark kræver, at den enkelte dansker tager ansvar for at nedbringe antallet af sociale kontakter og sikre behørig afstand til sine medborgere. Det gælder også inden for familien og vennekredsen.
  • Alle danskere opfordres derfor på det kraftigste til at udvise ansvarlighed også i påsken. Aflys påskefrokosten. Udsæt familiebesøgene. Lad være med at tage på sightseeing rundt omkring i landet. Hold jer som udgangspunkt derhjemme.

Tiden med corona epidemien kan være svær

Tiden med corona epidemien kan være svær

Udbrud af smitsomme sygdomme, som den nuværende COVID-19, kan påvirke vores mentale sundhed. Bekymringer for bl.a. smittefare – og krav om at holde afstand – kan føre til ensomhed, tære på sindet og føre til symptomer på stress, depression og udbrændthed.

Rammerne for hverdagen er ændret, og uvisheden kan opleves stor. Men vi kan selv gøre en del for at tage vare på vores egen og vores nærmestes mentale sundhed.

Sundhedsstyrelsens 11 råd til trivsel og mental sundhed handler bl.a. om at få nok søvn, holde sin hjerne i gang, fokusere på at man kan gøre en forskel for andre, og forsøge at tage en pause fra de mange naturlige bekymringer.